Om KFUM og spejderbevægelsen
Baron Baden-Powell of Gilwell (22. februar 1857 – 8. januar 1941), også kendt som B-P og Lord Baden-Powell, var generalløjtnant i den britiske hær, forfatter, grundlægger af spejderbevægelsen og den første spejderchef i The Scout Association.
Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at anvende børn som medlemmer af signalkorps, som udkiksposter, hospitalshjælpere og i andre funktioner, hvor våbenbrug ikke var nødvendig. Disse børn udgjorde “The Mafeking Cadets”. Det må understreges, at det ikke dengang ansås som forkert at bruge børn i krig, men at det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne håndtere datidens tunge geværer. Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første spejderarbejde i civilt regi.
En af de ting, der fik ham til at realisere sine ideer, var en opvisning med Boys Brigade, hvor han overværede drenges eksercits. Han mente, at raske drenge burde have andre og sundere interesser, så han begyndte at omskrive sit lærestof Aids for Scouting, der var beregnet på militære spejdere, altså rekognoscering. Resultatet var en række hæfter – Scouting for Boys – der blev revet væk hos bladhandlerne.
En god ven gav Baden-Powell lov til at holde en lejr med nogle udvalgte drenge på Brownsea Island i 1907 for at ideen om en større bevægelse kunne afprøves. At spejderne senere blev uniformerede, har intet med militær tankegang at gøre. Formålet var en synliggørelse af bevægelsen, en praktisk påklædning, og ikke mindst at undgå synlig forskel på rig og fattig. (Drenge)spejderbevægelsen grundlagdes i 1908.