Thor Lange Gruppe

Thor Lange Gruppe

KFUM-Spejderne i Låsby

Knob

Her på siden kan du læse om mange af de knob og besnøringer som en KFUM spejder kan have gavn af.

 

Råbåndsknob

Råbåndsknob til forening af to lige tykke tove.

Råbåndsløkkeknob kan løsnes med et enkelt ryk i tovenden.

Et tyveknob er en variation af Råbåndsknobet, der efter sigende kan bruges til at afsløre eventuelle indbrudstyve.

Pælestik

Pælestik er et stabilt fast øje, som er let at binde og let at løse.

Dobbelt pælestik giver to faste øjer, f.eks. til personløft med tov

Dobbelt halvstik

Dobbelt halvstik er et af de mest benyttede knob til fastgøring, fordi det er så let at lave, så let at løse – og samtidig pålideligt, når trækretningen er konstant.

Dobbelt halvstik med rundtørn, hvis linen er glat.

To enkelte halvstik – meget praktisk f.eks. hvis tovet skal strammes, samtidigt med at det fastgøres.

Tømmerstik

Tømmerstik anvendes til fastgøring, når der er et kratigt konstant træk i tovet.
Benyttes almindeligvis til at starte en besnøring fx krydsbesnøring.

Slyngestik

Slyngestik anvendes fastgøring, når der er træk i begge tovender.Dobbelt slyngestik benyttes fx hvis man vil klatre op ad et tykt tov på en let måde. Slyngestikkene kan skubbes op og ned ad tovet uden at sætte sig fast.

Dick Turpins knob

Anvendes til fastgøring – et slipstik, der kan udløses ved et ryk i tampen.

Flagknob

Flagknob (eller væverknob) bruges til forening af to tove af forskellig tykkelse.

Flamsk knob

Flamsk knob (8-tals knob) med to parter til forening af to tove. Let at løse.

Flamsk knob med fast øje. Let at løse selv efter hårdt træk.

Hesteknude

Hesteknude anvendes typisk til at holde styr på et knobreb.

Takling

Den simpleste takling, almindelig takling, er velegnet til både treslået og flettet reb. Den kan bruges til at hindre en tamp i at gå op eller til at afmærke ethvert punkt på et reb.

Tak til KFUM-Spejderne Herlufsholm Gruppe for inspiration